Dataforsyningen flytter til ny driftsplatform 2. november 2026

Publiceret 25-09-2026

Fra torsdag den 29. oktober gennemføres et planlagt servicevindue, hvor data fra Dataforsyningen ikke er tilgængelige. Fra mandag den 2. november vil data igen være tilgængelige fra ny driftsplatform. Selve transitionen sker uden ændringer for brugerne i forhold til webadresser og endpoints.

Klimadatastyrelsens platform Dataforsyningen skal være klar til at distribuere geografiske data mange år frem som en vital komponent i Danmarks digitale infrastruktur.

Dataforsyningen gennemgår derfor nu en transition og et skift til en ny driftsplatform for at understøtte en mere stabil, sikker og fremtidssikret løsning. 

Transitionen gennemføres, da den nuværende platform har nået en høj alder og oplever en række udfordringer. En ny platform gør det muligt at forbedre robusthed, driftsstabilitet, dataintegritet, tilgængelighed og sikkerhed.

Transition af Dataforsyningen til en ny fremtidssikret driftsplatform

Dataforsyningen flyttes til en ny driftsplatform og kan tilgås fra den 2. november 2026 kl. 8.

Brugerne skal ikke ændre i eksisterende endpoints og den nuværende webadresse (URL), som man tilgår Dataforsyningen via, ændres heller ikke.

Den nye platform får et opdateret udseende og struktur, som indebærer mindre justeringer i brugergrænsefladen. Disse ændringerne sker for at forbedre brugervenligheden.

Servicevindue

Transitionen gennemføres som et planlagt servicevindue fra torsdag den 29. oktober kl. 16 til mandag den 2. november kl. 8. Dataforsyningen vil ikke være tilgængelig i dette tidsrum, og anvendere bør derfor tage højde for påvirkning af driften.

Servicevinduet er en del af de sidste aktiviteter i overgangen til den nye driftsplatform.

Gsearch lukkes i forbindelse med servicevinduet torsdag den 29. oktober

Gsearch flyttes ikke med til den nye driftsplatform og lukkes derfor i forbindelse med servicevinduet torsdag den 29. oktober kl. 16. Klimadatastyrelsen etablerer et alternativ til Gsearch.

Denne omlægning betyder, at brugere skal skifte endpoint for at få adgang til den nye tjeneste. Læs mere om alternativet til Gsearch her:  https://dataforsyningen.dk/data/4831 

Dataforsyningen

På Dataforsyningen ligger mange forskellige datasæt med geografiske data, som bruges til alt fra analyse og planlægning til innovation og forskning.

Gå til Dataforsyningen.dk her.

Læs mere om fremtidssikring af Dataforsyningen her.

Kontakt

Har du brug for hjælp? Ring til supporten mandag til torsdag kl. 09:00-14:00 og fredag kl. 10:00-14:00.

T: 78768792

E: support@kds.dk

Helene Feddersen
S: Presse- og kommunikationskonsulent