Som myndighed for stedbestemt information har Klimadatastyrelsen interesse i, hvordan geografi anvendes i lovgivningen. Når stedbestemmelser, altså konkrete steder eller områder, nævnes i love og bekendtgørelser i dag, så er det ofte på analoge kort. De kan være upræcise og vanskelige at forvalte på baggrund af. Det gør det også sværere for borgerne at gennemskue, hvor reglerne gælder, og udgør et retssikkerhedsproblem.
Derfor arbejder Klimadatastyrelsen for, at stedbestemmelser beskrives så enkelt som muligt, og der arbejdes også på at lave en egentlig digitalisering af lovgivningen, så beskrivelsen af stedbestemmelserne kan fremvises på et moderne digitalt kort.
Vejledning skal hjælpe myndighederne
Klimadatastyrelsen har udarbejdet Vejledning om geografi i lovgivningen, som beskriver, hvordan myndigheder kan sikre, at stedbestemmelser i deres love og bekendtgørelser forbliver enkle, klare, præcise og så vidt som muligt kan administreres digitalt på tværs af fællesoffentlige forvaltningssystemer. Både Justitsministeriets vejledning om administrative forskrifter (afsnit 2.14.11) og lovkvalitetsvejledning (afsnit 7.16) indeholder afsnit om retsgeografi, som henviser til vejledningen om geografi i lovgivningen.
En særlig problematik er, at stedbestemmelserne i lovgivningen ikke kan kundgøres digitalt. Det betyder, at selvom myndighederne (fx statslige styrelser, regioner og kommuner) har digitale sagsgange, så må de ty til analoge kort, når stedbestemmelsen spiller en rolle i sagsbehandlingen. Det giver anledning til utilsigtede ressourcekrævende skøn og fortolkning af lovgivningen, når der i sagsbehandlingen tages stilling til, hvor lovgivningen gælder, ligesom det påvirker retssikkerheden for borgere og virksomheder.
Løsning til digitalisering af retsgeografi
Klimadatastyrelsen samarbejder med Civilstyrelsen om at udarbejde et proof-of-concept for digitalisering af retsgeografien. Formålet er at etablere et beslutningsgrundlag for en udvidelse af Lovtidende- og Retsinformation-systemet med en fællesstatslig løsning til digitalisering af retsgeografi i love og bekendtgørelser, der er underlagt grundlovens kundgørelseskrav.
Hvis løsningen bliver implementeret vil det muliggøre, at love og bekendtgørelser kan tilknyttes digitale geodata. Det giver mulighed for at præsentere stedbestemmelser i lovgivning i et detaljeret, zoombart og interaktivt format som digitale kort. Endvidere vil det muliggøre, at regelforvaltende myndigheder kan hente de autoritative digitale geodata direkte ned i deres sagsbehandlingssystemer og således genskabe koblingen mellem den kundgjorte lovgivning og myndighedernes digitale sagsgange. Det vil både øge retssikkerheden og give tilliden til den offentlige sagsbehandling et løft.
Retsgeografi uden for grundlovens kundgørelseskrav
Foruden det kundgjorte område eksisterer der imidlertid også en væsentlig mængde retsgeografi, som knytter sig til delegerede beslutninger og afgørelser fra statslige styrelser, regioner og kommuner – fx visitationszoner, miljøzoner, planområdet mv. – og som således ikke er underlagt grundlovens kundgørelseskrav. Disse forskellige retsgeografier håndteres i dag meget forskelligt, både på tværs af administrative niveauer og fra organisation til organisation, ligesom data ligger spredt på tværs af det offentlige datadistributionslandskab eller slet ikke er tilgængeliggjort.
Der er derfor et stort potentiale i at standardisere tilgangen til retsgeografi på tværs af det offentlige i form af fælles arkitektur og standarder, så borgere, virksomheder og offentlige myndigheder bedre kan finde og tilgå retsgeografiske data.