Når man arbejder med data, er det vigtigt at kende til oprindelsen og kvaliteten af de data, som man arbejder med. På Geodata-info.dk stiller Klimadatastyrelsen metadata og beskrivelser om data til rådighed.
Dyk ned i metadata på geodata-info
Geodata-info er altså stedet, hvor professionelle brugere og borgere kan finde oplysninger om, hvad et datasæt indeholder, hvornår det sidst er opdateret, hvordan man får adgang til data, hvem der er dataansvarlig myndighed og meget mere.
Oplysningerne stammer direkte fra dataejerne, typisk offentlige myndigheder, som selv har ansvaret for at sikre, at informationerne er korrekte og ajourførte.
Hent metadata ind i dit eget system
Geodata-info udstiller metadata via webservices. Det betyder, at brugerne har mulighed for at integrere beskrivelserne i deres egne applikationer eller GIS-klienter.