Det dansk-tyske dige

Klimadatastyrelsens arbejde med de nationale grænser i Kongeriget Danmark

Klimadatastyrelsen har myndighedsansvaret for vedligehold af den dansk-tyske grænse og rådgiver i geodætiske spørgsmål om grænsedragning hovedsaligt til havs.

Den dansk-tyske grænse

Klimadatastyrelsen har myndighedsansvaret for vedligehold af den dansk-tyske grænse. Grænsen blev fastlagt i 1920 efter afslutningen af I verdenskrig. Med ophæng i Versailles traktaten blev der ifølge folkeretten afholdt afstemning om det nationale tilhørsforhold i Nordslesvig.

Grænsens vedligehold og andre praktikaliteter i forbindelse med den nye grænse blev nedfældet i en traktat mellem de to lande. Traktaten beskriver det praktiske vedligehold som foregår i samarbejde med de tyske myndigheder. Herunder at der hvert tiende år skal afholdes en fælles grænseinspektion.

Grænsens forløb og den juridiske dokumentation er fastlagt i det såkaldte grænseatlas som med tekst, måleblade og koordinater, i detaljer beskriver virkeligheden som den så ud for 100+ siden.

Op igennem årene er der sket ændringer, både menneskeskabte men mest naturlige. 75 % af grænsens forløb følger vandløb som med tiden tilpasser deres naturlige forløb. En såkaldt labil grænse. Disse ændringer skal dokumenteres i såkaldte ændringsprotokoller, som udarbejdes og underskrives i fællesskab af de udførende myndigheder fra begge lande. Dokumentationen er således ikke komplet uden samtlige ændringsprotokoller.

De fysiske afmærkninger til udpegning af grænsen i landskabet er placeret ud fra et underjordisk netværk af nedgravede drænrør. De originale koordinater er beskrevet på basis af det Preussiske Kataster Polygon Netværk fra 1873-1875. De fysiske markeringer, de synlige såvel som de essentielle underjordiske er således målt og publiceret i Soldner koordinater med center lokaliseret i byen Ostenfeld.

Grænseinspektion hvert 10. år

Hvert 10. år afholdes ifølge traktaten en fælles grænseinspektion. Inspektionen har et klart teknisk formål, nemlig at sikre at grænsesten og pæle er synlige. Men et andet vigtigt formål er med mellemrum at konsolidere det gode samarbejde, især på de mange sammenfaldende og til tider overlappende myndighedsopgaver på begge sider af grænsen. Ansvaret går på skift mellem de to lande og det er således kun hvert 20. år Danmarks tur. Den første inspektion blev afholdt i 1924 og i 2024 havde Danmark æren af at afholde inspektionen i 100 året for arrangementet.

Digitalisering af grænseatlasset

Det gamle materiale er i forfald på grund af tidens tand i det vandplagede område og påvirkning fra menneskelig aktivitet. Ikke mindst er det underjordiske fikspunktsnet af nedgravede drænrør ved at forvitre. Mange er tabt og andre er svært tilgængelige. Tiden, teknikken og samarbejdet er modent til at sikre de fysiske attributter og dokumentationen. Kommissionen har derfor ved inspektionen i 2024 anbefalet at de udførende myndigheder sammen foretager en modernisering og harmonisering ved opmåling og beregning i moderne system. Arbejdet er påbegyndt og løber frem mod næste inspektion i 2034.

Geodætisk rådgivning til Udenrigsministeriet ved grænsedragning hovedsageligt til havs

Klimadatastyrelsen yder geodætisk og teknisk bistand bl.a. ved deltagelse i arbejdsgrupper nedsat af de forhandlende landes udenrigstjenester når der opstår uenighed om maritime områder. Bilateralt såvel som multilateralt. I de kommende år vil hovedsagelig det såkaldte Kontinentalsokkelprojekt give en del forhandlinger, de involverede lande imellem.

Som eksempel kan den seneste aftale nævnes. Fra 2018-2023 deltog Klimadatastyrelsen i forhandlinger mellem Kongeriget Danmark og Canada om en samlet aftale (KoD-CA-aftalen) i farvandene mellem Grønland og Canada. Man havde tidligere, ad flere omgange forsøgt at komme til enighed, men denne gang lykkedes det at blive enige, i Illulisat-erklæringens ånd.

Fakta om KoD-CA aftalen

KoD-CA-aftalen løser tre uenigheder: 1. modernisering og forlængelse af eksisterende aftale fra det Arktiske Ocean til Labradorhavet. 2. linjen krydser Hans Ø i Kennedy-strædet, som ved separate forhandlinger blev delt. 3. Overlappende krav på kontinentalsoklen i Labradorhavet.

Delingen af Hans Ø afsluttede den såkaldte Whisky-krig hvor man i mere end 50 år havde skiftes til at proklamere sig suverænitet over øen på en fredelig måde, ved placering af sit nationalflag samt en flaske whisky eller lignende som en gave til modparten.

 

Videoer fra grænselandet

Sådan defineres den dansk-tyske grænse
Derfor er det vigtigt, at den dansk-tyske grænse er synlig i landskabet
Sådan er grænsen markeret i landskabet
Fysisk vedligehold af den dansk-tyske grænse
Inspektion af den dansk-tyske grænse

Kontakt kontoret for geografiske referencer

Om den dansk-tyske grænse

1920-grænsen består af 68 km landegrænse og 70 km søgrænse.

Langs landegrænsen er der 280 stationeringer og i alt 509 grænsemarkeringer. Søgrænsen er markeret med såkaldte båker (en slags sømærker) som parvist danner linjer ud i nærkystområdet på begge sider af landegrænsen. Hvor disse linjer krydser hinanden, er der et knækpunkt på grænsen

Grænsemarkeringerne er tilpasset de lokale forhold og er derfor forskellige fra sted til sted.

Om grænseinspektionen

Grænsekommissionen består af embedsmænd fra Danmark og Tyskland. I Danmark er Klimadatastyrelsen myndighed og i Tyskland er det Landkreis Nordfriesland og Landkreis Schleswig-Flensburg, som har myndighedsansvaret.

Inspektionen er blevet afholdt hvert 10. år siden 1924 kun afbrudt af en periode omkring 2. verdenskrig.