Fredensborg

Skråfotos

Skråfotos er flyfotos tages med en skrå vinkel ned til jordoverfladen, så man kan se mange detaljer på som fx facader på bygninger. Derfor har skråfotos mange anvendelsesmuligheder i både den private og i den offentlige sektor.

Klimadatastyrelsen har siden 2017 hvert andet år indsamlet skråfotos for hele Danmark. Skråfotos kan hentes som frie data på Dataforsyningen.

Mange anvendelsesmuligheder

Klimadatastyrelsens skråfotos bliver produceret til brug for Vurderingsstyrelsens ejendomsvurderinger, men de stilles frit til rådighed, så alle kan få glæde af dem. Dette betyder, at alle, som har behov for at se og måle på bygninger i deres autentiske omgivelser, kan gøre det helt uden at bevæge sig ud på adressen.

Derfor anvendes skråfotos i mange forskellige erhverv. Det kan være den kommunale medarbejder, forsikringsagenten, håndværkeren, træfældningsfirmaet eller en privat droneoperatør.

Fx har vinduespudserfirmaer kunnet bruge billederne, når de skulle afgive tilbud på en opgave, fordi billederne gav dem mulighed for at se vinduernes antal og udformning. Tilsvarende har kran- og stilladsfirmaer kunne bruge billederne til at få et overblik over omfanget af opgaven, som før ville have krævet et fysisk besøg i felten.

Sådan indsamler vi skråfotos

Skråfotos er indsamlet fra fly. Flyene har været forsynet med kameraer, der kan tage fem billeder: Et lodbillede og et skråbillede i retning af hvert verdenshjørne.

De kameraer, der er benyttet til optagelserne, er kortlægningskameraer med en stabil geometri. Valget med at benytte kortlægningskameraer betyder, at billederne kan anvendes til opmåling og kortlægning. Som supplement til de præcise kameraer er der under optagelsen af billederne anvendt avanceret position og orienteringshardware, der med GPS og laser-gyroer kan stedfæste og orientere billederne meget præcist. Det betyder, at man i billederne i dag uden efterberegning vil kunne udpege objekter på terrænet bedre end 2 meter.

Følg med i indsamlingen af skråfotos

Kontakt Center for Kort- og Klimadata