Danske Stednavne indeholder stednavne på alt lige fra træet Kongeegen og byen Centrum til øen Fyn. Det bliver til 140.000 danske stednavne i alt, der alle er registreret med en geografisk placering. Det kan være et punkt, en linje eller et område, der beskriver stednavnets geografiske udbredelse.
På Klimadatastyrelsens kortoverblik kan du søge på alle stednavnene, og der er også mulighed for at tilknytte Danske Stednavne som lag i kortet.
Adgang til data om stednavne
Danske Stednavne er en del af de frie grunddata, som alle frit kan benytte via web-tjenester. Du kan hente data fra Danske Stednavne på Datafordeleren, som nu er den officielle distributionsplatform.
Danske Stednavne-datasættet som udstillet på Datafordeleren indeholder 25 navnekategorier med 217 undertyper. I featurekataloget fra udstillingsmodellen kan du se en beskrivelse af hver navnetype, attributter m.v.
Indberetning af stednavne
Fra september måned 2025 bliver Danske Stednavne ikke længere opdateret. Dette skyldes, at den applikation, der anvendes til at ajourføre stednavne ikke er tidssvarende, og ikke længere kan anvendes.
Klimadatasstyrelsen har ikke bevilling til at modernisere applikationen, og som en konsekvens af dette kan der ikke længere blive opdateret stednavne i registret.
Data vil stadig være tilgængeligt på Datafordeleren.