DAWA er en applikation, der distribuerer grunddata. Det har fra start været hensigten, at DAWA skulle udfases og erstattes af andre løsninger. Nedlukningen af DAWA har tidligere været sat til 17. august, men rykkes nu til 1. oktober for at give anvendere af DAWA mere tid til at omlægge til alternative løsninger.
Overgang fra DAWA til Adressevælger, Adressevask og Datafordeleren
Alle data, der tidligere kunne hentes via DAWA, skal fremover hentes fra grunddataregistrene via den moderniserede Datafordeler. DAWA’s autocomplete‑funktioner er erstattet af Adressevælgeren, som tilbyder både autocomplete og fonetisk søgning. Mere information samt vejledning og dokumentation til Adressevælger og Adressevask findes her.
Anvendere af Adressevælgeren vil opleve forskelle i forhold til DAWA’s autocomplete. Det er både i forhold til funktionalitet, men også i outputtet, da Adressevælgeren alene returnerer adresseoplysninger. Hvis der er behov for sammenstillede data fra andre registre, skal disse hentes via Datafordeleren.
DAWAs adressevask erstattes med en ny adressevask funktion på Adressevælgeren.
Nedlukning af DAWA
DAWA lukker i sin helhed d. 1. oktober kl. 10 2026.