Til november 2025 er den resterende del af de moderniserede tjenester og funktionalitet på Datafordeleren planlagt til at blive sat i drift.
Når de nye tjenester og funktioner fra moderniseringsprojektet er sat i drift, forsætter driften af de eksisterende tjenester i en periode. Der vil i denne periode være paralleldrift af både de moderniserede og ikke-moderniserede tjenester.
Herefter vil Klimadatastyrelsen påbegynde udfasningen af de ikke-moderniserede tjenester. De første tjenester udfases den 1. april 2026.
Finansministeriet har i forbindelse med Forslag til finanslov 2026 bevilget budget til paralleldrift på Datafordeleren frem til den 30. juni 2026.
Det betyder, at de ikke-moderniserede tjenester skal være udfaset, og at paralleldrift vil ophøre 30. juni 2026.
Du kan læse mere om modernisering og plan for udfasninger på Datafordeler.dk.
Har du spørgsmål om paralleldrift og udfasning, send mail til daf2@kds.dk.