Geodætiske koordinater og koordinatsystemer
Man bruger koordinater for entydigt at beskrive, hvor ting befinder sig. Men koordinater er først entydige, når man ved, hvilket koordinatsystem, de refererer til - og der er mange at vælge imellem: Bare i Danmark og Grønland har vi gennem tiden anvendt omkring 50 forskellige, og globalt findes der flere tusind systemer.
EPSG: Identifikation af koordinatsystemer og transformationer
Derfor har man indført en art "personnummer" for koordinatsystemer. Så kan man nøjes med at angive koordinatsystemets nummer og ikke hele dets komplicerede definition. Det er praktisk, fordi det ofte er tilstrækkeligt at vide, hvilket system koordinater refererer til uden, at man behøver at forholde sig til detaljerne omkring systemets opbygning.
Men hvis man skal kombinere koordinater fra flere forskellige koordinatsystemer, er det nødvendigt at kunne regne om ("transformere") imellem systemerne. Transformationerne finder man i et geodætisk register, hvor man kan slå op under de forskellige systemers "personnumre" og finde opskriften på transformationer imellem dem.
Det mest brugte geodætiske register blev grundlagt i 1980'erne af den nu nedlagte "European Petroleum Survey Group", EPSG. Registret bærer derfor stadig EPSG's navn og koordinatsystemer og transformationer omtales ofte blot med henvisning til deres "EPSG-numre"
Udvikling og tilgængelighed
Klimadatastyrelsen er myndighed for geodæsi i Danmark og Grønland og sørger derfor for at udvikle og beskrive nye koordinatsystemer, efterhånden som behovene opstår. For at sikre at nye og gamle data kan kombineres, udvikler Klimadatastyrelsen også et antal transformationer tilbage til ældre systemer, hver gang et nyt koordinatsystem etableres.
Klimadatastyrelsen, og geodætiske myndigheder fra mange andre lande, indberetter nye koordinatsystemer og transformationer til EPSG for at gøre systemerne praktisk tilgængelige. Samtidig arbejder vi på at få beskrevet og registreret ældre systemer og transformationer, så EPSG-registret bliver stadig mere komplet og i stand til at sikre interoperabiliteten mellem nye og endda meget gamle koordinatsystemer.
Arbejdet med PROJ
Klimadatastyrelsen implementerer danske og grønlandske transformationer i koordinattransformationssystemet PROJ. PROJ er en programpakke, som dels kan bruges direkte til koordinattransformation, dels indbygges i andet programmel. PROJ distribueres som åben kildekode under meget frie betingelser og er derfor indbygget i en meget stor mængde geospatialt programmel, hvorved Klimadatastyrelens systemer og transformationer også er bredt tilgængelige.
PROJ udvikles i et globalt samarbejde, organiseret under organisationen The Open Source Geospatial Foundation, OSGeo, så PROJ er ikke et Klimadatastyrelsen-produkt, selv om Klimadatastyrelsen er meget engageret i arbejdet omkring PROJ, og en stor del af PROJ-koden stammer fra Klimadatastyrelsen. Så spørgsmål om brugen af PROJ henvises til projektets officielle kommunikationskanaler. Ved spørgsmål der direkte vedrører brugen af Klimadatastyrelsens koordinatsystemer eller transformationer, kan du rette henvendelse til grf@kds.dk.
Transformationsmodeller
De fleste koordinattransformationer forudsætter brug af en transformationsmodel. Klimadatastyrelsen udvikler og stiller modeller til rådighed for koordinattransformationer i Danmark og Grønland. Vi stræber efter at gøre disse modeller tilgængelige i internationalt anerkendte samlinger af tilsvarende modeller, eksempelvis datapakken der følger med PROJ. Transformationsmodellerne kan også tilgås via styrelsens FTP-server, hvor nyudviklede modeller vil være tilgængelige, så snart de frigives. Det gør det muligt at bruge nye transformationer inden de finder vej til EPSG-databasen og derfra videre til forskelligt transformationsprogrammel. På FTP-serveren findes en oversigt over de tilgængelige modeller og simple eksempler på brugen af dem.