Tørke er en kompleks vejrhændelse, der er mindre belyst i dansk kontekst, men som kan have vidtrækkende konsekvenser for samfundet, herunder på vandforsyning, landbrug, økosystemer og infrastruktur. Tørken i sommeren 2018 og igen i forsommeren 2023 viste, hvordan langvarig nedbørsmangel kan have betydelige konsekvenser for samfundet og understreger behovet for en bedre forståelse af tørke i Danmark.
For at styrke vidensgrundlaget har Klimadatastyrelsen, i samarbejde med DMI og GEUS, igangsat en målrettet vidensindsats finansieret af Forskningsreserven for 2024 (FR24).
Med den styrkede tørkeindsats er der for første gang taget et afgørende skridt i retning af at opbygge en systematisk forståelse af tørke i Danmark.
Klimadatastyrelsen har ledt et spor om databehov og konsekvenser af tørke. Resultaterne fra arbejdet har blandt andet understreget, at bedre data og modeller kan bidrage til en mere effektiv overvågning og bedre håndtering af tørke i Danmark. Det er derudover blevet tydeligt, at der er behov for en mere koordineret tilgang på tværs af sektorer er nødvendig, herunder bedre kobling mellem hydrologiske data, landbrugspraksis og økologiske konsekvenser.
Arbejdet med tørke fortsætter i 2025 med midler fra Forskningsreserven 2025.
