Befæstelsesdata er data om hårdheden af jordoverfladen, også kaldet befæstelsesgraden. Befæstelsesgraden er vigtig, fordi den fortæller noget om, hvor vand har mulighed for at trænge væk fra jordoverfladen og videre ned i jorden.
Udgøres overfladen fx af jord eller sand, så har vandet nemt ved at trænge væk fra overfladen, men udgøres overfladen af fx beton eller asfalt, så har vandet svært ved at trænge væk fra overfladen.
Klimadatastyrelsen har udviklet en model, der kan kortlægge befæstelsesgraden. En AI-algoritme er blevet fodret med 1,5 millioner skråfotos, og den kan nu udregne, hvilken type befæstelse der er på jordoverfladen.
Dermed får myndighederne nu et manglende værktøj i forhold til at vise vandets veje. DMI har data, der kan fortælle noget om, hvor og hvor meget det kommer til at regne. Klimadatastyrelens egen Danmarks Højdemodel kan sige noget om, hvordan vandet bevæger sig på overfladen. Og nu kan vi så også sige, hvor vandet kan trænge ned i jorden, imens GEUS har viden om, hvordan vandet kan bevæge sig gennem de forskellige jordlag. Til sammen har vi et stærkt grundlag for at udregne vandets veje.
Befæstelsesdata vil kunne bruges i mange sammenhænge. Fx kan vandværkerne bruge dem til at beregne vandafledningsbidrag. Jo hårdere befæstelsen er på en grund, jo højere bliver vandafledningsbidraget.
Energistyrelsen bruger befæstelsesdata til at undersøge forholdene, når skal foretage store gravearbejder i byområder. Det er nemlig forbundet med markant højere omkostninger at grave i beton end i græs.
Befæstelsesdata er stadig en prototype. Den udstilles på Dataforsyningen.