drone i solnedgang

Use cases

I SANT indsamler vi viden om forskellige use cases, hvor der anvendes nye teknologier i opgaveløsning, og som er baseret på teleinfrastruktur som fx 5G. Disse use cases skal ses som inspiration til, hvad der kan lade sig gøre, når der anvendes ny teknologi i forskellige sektorer inden for alt fra grøn omstilling, sundhedssektoren, landbrug og transport.

Viden om use cases indsamler vi både på vores studieture i ind- og udland samt gennem vores samarbejde med interessenter og via pressen. Vi vil løbende opdatere oversigten over use cases. Men kender du eller din virksomhed til en use case, som du gerne ser fremgår af vores hjemmeside, kan du kontakte sekretariatet på sant@sdfi.dk.

5G-liveproduktion i GO’ studiet

Den 1. november 2023 demonstrerede TV 2, Sony og en række samarbejdspartnere en transmission af professionel video fra kamera til producer, baseret på 5G. De kunne i den forbindelse vise, hvor langt de er nået med prioritering af båndbredde i et lokalt, privat 5G-net.

Det at kunne allokere båndbredde til en prioriteret applikation – på bekostning af andet, er nemlig en central funktion i fremtidens mobilnet.

5G-liveproduktion kan tilbyde en højere grad af fleksibilitet i produktions-flowet hos tv-producenterne, da det giver mulighed for at producere indhold, hvor kablede kameraer ikke så let kan anvendes – f.eks. ifm. nyheds- eller i live sportsudsendelser.

Sony og en række samarbejdspartnere viste desuden, hvor langt de er nået med prioritering af båndbredde i et lokalt, privat 5G-net. De demonstrerede, hvordan en transmission vil se ud, hvis 5G-nettet blev overbelastet. Sony havde etableret et demo-system, hvor de var i stand til at injicere yderligere databelastning i 5G-nettet. Dette gav mulighed for meget synligt at vise, hvordan billedkvaliteten for en ikke-prioriteret trådløs kameraforbindelse blev forringet i forhold til billedkvaliteten for en prioriteret forbindelse. Det at kunne allokere båndbredde til en prioriteret applikation – på bekostning af andet, er en central funktion i fremtidens mobilnet.

Denne use case ses som skalérbar, idet muligheden for at prioritere båndbredde til en specifik applikation er væsentlig i mange sammenhænge. Eksempelvis vil Multimedia Priority Service (MPS) åbne mulighed for allokering af prioriteret kommunikation i en katastrofesituation. Set i dette lys var demonstrationen af anvendelse af 5G som platform for Live Broadcasting Produktion i sig selv en milepæl, men der er næppe tvivl om, at Sony og deres samarbejdspartnere har planer om at anvende de præsentere teknologiske landvindinger i et langt bredere perspektiv.

Læs pressemeddelelsen om TV2’s 5G-liveproduktion her.

Arrangement i Parken med Hi3G og GlobalConnect

Hi3G og Global Connect har moderniseret Parkens net, for at tilbyde gæsterne en bedre digital oplevelse. GlobalConnect har primært stået for modernisering af fibernettet i Parken, mens Hi3G har installeret et betydeligt antal 5G-basestationer.

Arbejdet med udbygning og tilpasning af nettet har været bredt og omfattende. Eksempelvis er ydelsen for nettet optimeret mht. flytning af telefoner til frekvenser, hvor der et rigeligt med båndbredde, hvilket giver en væsentlig forbedret brugeroplevelse end tidligere. Desuden er forholdet mellem up- og down-link båndbredde optimeret – fordi brugerne i Parken i visse situationer har behov for meget uplink-kapacitet. Endelig har der været fokus på god dækning også for plænen – det er bl.a. relevant, når der holdes koncerter i Parken.

Endelig kan der udføres test i Parken i dag med brug af 26 GHz-frekvensbåndet.

Se denne video af nettet i parken.  

Spar på bygningers energiforbrug med kunstig intelligens

EG er en markedsledende leverandør af nordisk branchesoftware, og har udviklet EG Omega, som er en løsning til digital energiledelse, som ved hjælp af AI og Machine Learning indsamler relevant data, rapporterer og analyserer ét sted, så man kan overvåge eget forbrug og træffe rentable energi- og forbrugsinvesteringer.

Nogle af de data, som EG Omega indsamler vha. AI, er data i realtid om forbrug og emissioner fra energiselskaber, leverandører, målere, sensorer m.m., som efterfølgende bliver analyseret for at identificere emissioner og energibesparelsespotentialer.

Digital tvilling af den portugisiske by Cascais

Deloitte er gået sammen med den portugisiske by Cascais om at udvikle et cloud-baseret digitalt kommandocenter, hvorfra byens drift vha. datavisualisering og -analyser kan styres digitalt.

Kommandocenteret indsamler data fra hver af byens driftsafdelinger og millioner af objekter rundt omkring i byen, såsom skraldespande og trafiklys. Disse data anvendes til at træffe smartere og hurtigere beslutninger. Et af resultaterne er et smart affaldssystem, der ved brug af sensorer, kan beregne kapaciteten i skraldespande, og derved optimere tidsforbruget for afhentning af affald rundt om i byen. Ved at integrere affaldshåndteringsdata og data om vejarbejde kan man desuden identificere de bedste tidspunkter og ruter til afhentning af affald.

Byen har indtil videre fået reduceret deres driftsomkostninger med 40 % og energiforbruget med 20 %. På nuværende tidspunkt er driften koblet på et 4G-net, men ønsket er at komme over på 5G, så der også kan reageres på relevante data i realtid, herunder i forhold til beredskabernes anvendelse.

Læs mere om Deloitte’s digitale tvilling af Cascais her.

Når folk falder i Aarhus havn, kan termiske kameraer registrere det

Aarhus kommune har ved havnen installeret kameraer, som ved hjælp af AI-bevægelsesgenkendelse kan registrere, om et menneske er ved at falde i havnen.

Et lignende formål ses i HEARD-projektet, hvor der udforskes, hvordan dronesværme kan samarbejde om at finde mennesker, der er blevet væk fx til søs. Anvendelsen af droner i sådan en opgaveløsning giver mening, da droner kan scanne et stort område hurtigt, og dermed finde mennesker langt hurtigere end vha. af traditionel helikoptersøgning. Desuden kan en dronesværm styres af blot én enkelt droneoperatør.

Læs artiklen om de termiske kameraer, der skal redde liv i Aarhus havn her.

Robotter rydder op efter aarhusianers byture

I smilets by, Aarhus, har borgerne det med at glemme hensynet til klima, når de fester. For når byen fester, ender skraldet tit i Aarhus Å. For at undgå, at skraldet ryger ud i havet, er der installeret en robotarm ved udmundingen af Aarhus Å, der skal fange skraldet.

Læs artiklen om robotarmen SeaProtectorOne her.

Genoptræningsrobotter kan løse manglen på arbejdskraft i social- og sundssektoren

I 2024 forventes det, at der er dobbelt så mange 80-årige som i dag, men også mindre arbejdskraft, hvilket kan blive til et samfundsproblem, når behovet for mere pleje stiger.

Life Science Robotics har udviklet robotter, der kan bidrage til at forhindre skader hos medarbejdere i fx sundhedssektoren. De har bl.a. udviklet genoptræningsrobotter, så fysioterapeuter kan hjælpe flere patienter uden selv at blive nedslidte.

Læs mere her

cigaretskod

Dansk robot frelser mennesker fra skodjobs

I podcasten Techtopia, afsnit 254, aflægges der besøg hos Capra Robotics. De har udviklet en robot, der kan støvsuge cigaretskodder på gaden, flytte kasser på et lager eller skrubbe tyggegummiklatter af fortovet.

Stifter af Capra Robotics, Mads Bendt, har en innovativ fantasi, og Niels Jul Jacobsen, tidl. direktør MiR Robots, har sat sig i direktørstolen hos Capra Robotics.

 

Lyt til podcasten om Capra Robotics her:

Techtopia 254: Dansk robot frelser mennesker fra skodjobs

ambulance

Mobilnet skal redde flere patienter med slagtilfælde

Sjællands Universitetshospital er i gang med at undersøge, hvorvidt behandlingen af slagtilfælde kan starte allerede i ambulancen, hvis der kan sendes scanningsbilleder direkte fra ambulance til hospital.

Det kræver en stærk og stabil netforbindelse, og Region Sjælland vil derfor teste forbindelsen rundt om i regionen, da hurtig opstart af behandling kan redde flere patienter.

Testen er et led i et forskningsprojekt, som Sjællands Universitetshospital står i spidsen for. Projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Undersøger mobilnetværk for at redde flere patienter

hjemmeundervisning

5G og avanceret robotteknologi kan bane vej for bedre fjernundervisning af skoleelever

Robotten “Fable” fra Shape Robotics har foruden hjul også en smartphone monteret og kan styres fra distancen, så elever, der ikke kan være fysisk til stede, har mulighed for at interagere med klassekammerater i undervisningen og i frikvarteret. 

Pressemeddelse om 5G og avanceret robotteknologi

præcisionslandbrug

Første 5G-forsøg i åbent landskab giver viden om teknologien muligheder for fremtidens landbrug

Aarhus Universitet og Aalborg Universitet har udført et forsøg i samarbejde med Aabenraa Kommune og Padborg Transportcenter samt med sparring fra TDC NET’s og Ericssons fælles 5G Innovation hub, der indgår i EU-projektet ’Internet of Food and Farm 2020’, hvor man i et område omkring Padborg for første gang i Danmark har testet 5G i et åbent landskab.

En almindelig traktor blev koblet op på 5G-nettet, og mens maskinen var i drift, blev nettets hastighed, responstid og stabilitet udfordret og målt. Forskerne kan konkludere, at der på sigt er mange reelle muligheder for anvendelse af 5G til fremtidens intelligente landbrug.

Pressemeddelse om 5G-forsøg i åbent landskab

Mobil robot koblet til 5G for første gang i Europa – baner vej for nye brugsscenarier

Teknologisk Institut har koblet robotten ”Spot” fra Boston Dynamics på 5G-netværket, så den kan styres udendørs. Når man kobler de kendte teknologier som droner og mobile robotter til 5G-nettet, kan de løse nye, mere krævende opgaver og på den måde levere øget værdi.

5G-nettet åbner muligheder for, at robotter i fremtiden kan aflaste fx redningsmandskab, budbringere og sikkerhedspersonale m.fl.

Pressemeddelelse om mobil robot koblet til 5G

Ericsson partners to optimize drone operations for Danish businesses

Ericsson, TDC NET, Relatel og TDC Erhverv skal i et samarbejde udvikle og optimere drone-forbindelser, fjernkommando og –styring samt videostreaming.

Ericsson Drone Mobility (EDM) gør det muligt at flyve sikkert ”Beyond Visual Line-Of-Sight”. EDM er en cloud-baseret platform, der muliggør sikker og effektiv droneflyvning ved at gøre brug af Telecom Network Intelligence. Myndighederne kan fx få automatisk besked, når en droneoperatør planlægger en mission, og den præcise rute kan deles med dem.

Nyhed om optimering af dronebrug for danske virksomheder

TDC Erhverv indgår dronesamarbejde med Falck

Falck og TDC Erhverv har indgået et samarbejde om droner. Falck skal bruge TDC’s 5G-net til at styre sine fremtidige droner. Falck vil i projektet fragte medicin og blodprøver ved hjælp af droner.

Formålet med projektet er at mindske afstanden mellem landets hospitaler og nedbringe den livsvigtige tid, det tager at indhente prøvesvar.

Artikel om dronesamarbejde mellem Falck og TDC Erhverv

hjertestarter

Hjertestarter-drone flyer ud til folk med hjertestop

Region Nordjylland og Region Hovedstaden har i samarbejde med svenske Everdrone AB og Karolinska Instituttet igangsat et droneprojekt, hvor droner skal flyve ud med hjertestartere til folk med hjertestop.

 Droneprojektet skal vise, at dronerne kan flyve ud og levere en hjertestarter. Det kan være en løsning til de områder, som tidligere har været svære at få hjælp ud til.

 Se den første drone, der leverer en hjertestarter ved dit dørtrin