Referencesystemer i Danmark og Grønland

ITRS

Klimadatastyrelsen deltager i globale geodætiske samarbejder, der arbejder for at udvikle referencesystemer, der så nøjagtigt som muligt afspejler Jordens faktiske forhold. Det sker bl.a. gennem samarbejdet i IERS, International Earth Rotation and Reference Systems Service, der står bag det globale referencesystem ITRS, International Terrestrial Reference System.

IERS opsamler data og analyser fra geodætiske myndigheder og forskningsinstitutioner over hele verden. Det sikrer, at de er målt og udført efter de standarder, der definerer det globale referencesystem, og beregner herfra de omregningsformler (transformationer) og koordinater, der gør, at data opsamlet på tværs af landegrænser og kontinenter kan anvendes sammen. 

IERS' transformationer gør det globale referencesystem praktisk anvendeligt. Det gør de ved at definere en referenceramme, ITRF. Referencerammer redefineres jævnligt, efterhånden som der opsamles nye observationer og ny viden om jordoverfladens bevægelser.

Hvis man ikke arbejder globalt, men holder sig til et enkelt land eller kontinent, er det praktisk med et referencesystem (og en tilhørende referenceramme), som er fastgjort på det enkelte kontinent, så koordinater for punkter i landskabet ikke ændrer sig efterhånden som kontinentet bevæger sig. Kontinentaldriften er typisk på 3-5 cm pr. år, så allerede efter få år overstiger driften den nødvendige nøjagtighed for langt de fleste moderne geodata.

Europa, ETRS89

I Europa har man vedtaget at arbejde inden for det Europæiske Terrestriske Referencesystem, ETRS89, som organisationen EUREF, står bag.

Ligesom ITRS har ETRS89 en tilhørende referenceramme, ETRF, som gør systemet praktisk anvendeligt. ETRS89 og ETRF følger den observerede kontinentaldrift, så hvis en koordinat målt i forhold til ETRS89 ændrer sig, skyldes det lokale forhold, fx landhævning eller -sætning.

Vedligeholdelsen af ETRF kræver, at man over hele Europa løbende overvåger kontinentaldriften. I Danmark er det Klimadatastyrelsen, der står for denne overvågning gennem et net af kontinuerligt observerende satellitobservationsposter, der indgår som en del af Klimadatastyrelsens løbende geodætiske opmåling af landet.

Koordinatsystemer i Danmark og Grønland

På denne side beskrives kort de gældende koordinatsystemer i både Danmark og Grønland. Desuden nævnes enkelte udvalgte ældre koordinatsystemer, der stadig ser udbredt anvendelse.

Danske koordinatsystemer

Den danske referenceramme er en realisering af ETRS89 (European Terrestrial Reference System 1989) jf. INSPIRE-direktivet om infrastruktur for geografisk information i den Europæiske Union.

Højdereferencen i Danmark er Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90). Koter i DVR90 angives i relation til middelvandstanden i Danmark som den var i 1990. DVR90 blev indført i 2002.

Plankoordinater er i Danmark som regel angivet i enten UTM zone 32 (alternativt zone 33) eller DKTM zone 1-4. UTM zonegrænsen går gennem Sjælland langs meridianen 12 grader øst. På trods af zonegrænsen bruges zone 32 typisk i hele landet

Til bygningsopmåling og lign. er DKTM (Dansk Transvers Mercator) bedre egnet, da DKTM er defineret for at minimere afstandsfejlen mellem kort og virkelighed mest muligt. DKTM består af 4 smalle zoner, som dækker hele Danmark.

I tillæg til koordinatsystemerne, der er beskrevet ovenfor findes en række ældre danske koordinatsystemer, som stadigvæk bruges i visse sammenhænge. Disse omtales kun kort her, da brugen af disse koordinatsystemer frarådes, når der findes et moderne alternativ. Europæisk Datum 1950 (ED50) er forgængeren for ETRS89. System 34 Sjælland/Jylland samt System 45 Bornholm er det tidligere nationale danske koordinatsystem, i dag primært brugt inden for matrikulær opmåling. Før DVR90 blev indført var Dansk Normal Nul (DNN) det gældende højdesystem i Danmark.

EPSG- koderne (European Petroleum Survey Group) som f.eks. bruges i GIS for ovenstående koordinatsystemer er listet her:

Grønlandske koordinatsystemer

Den aktuelle grønlandske referenceramme er Greenland Reference 1996 (GR96). Den gældende højdereferencen er Greenland Vertical Reference 2016 (GVR2016).

I Grønland benyttes primært UTM-koordinatsystemer. Grønlands geografiske udstrækning spænder over 10 UTM-zoner (18-28), hvorfor man bør vælge den zone der passer til det område man befinder sig i. Typisk benyttes zone 24N i landsdækkende datasæt.

Før de nuværende koordinatsystemer blev taget i brug er Qornoq 1927 blevet brugt som horisontal reference. Før indførelsen af GVR2016 har en række lokalt definerede højdesystemer været i brug.

EPSG-koder for ovenstående koordinatsystemer er listet her: