fikspunkt

Nationale referencenet i Danmark, Grønland og Færøerne

Et referencenet består af fikspunkter - dvs. afmærkede punkter i landskabet med nøjagtigt indmålte koordinater

Rygraden i Danmarks referencenet er Klimadatastyrelsens 14 Permanente GNSS-stationer, som kontinuerligt måler deres egen position hver dag, hele døgnet, året rundt.

De fleste moderne referencenet opmåles med GNSS, men for højdereferencens vedkommende er det nødvendigt at benytte klassiske sigteinstrumenter, nivellement og stor omhu for at få en tilstrækkeligt nøjagtig tilknytning til DVR90, den middelhavniveauflade, der benyttes som udgangspunkt for højdemålinger i Danmark. En højde målt i forhold til DVR90 kaldes en kote.

De permanente GNSS-stationer

Klimadatastyrelsen driver et net af 14 permanente (dvs. kontinuerligt observerende) GNSS-stationer. Det udgør den overordnede geodætiske infrastruktur i Danmark og knytter danske referencenet til europæiske og globale referencerammer. 

Data fra Klimadatastyrelsens 14 permanente GNSS-stationer er omfattet af fri anvendelse af data siden 2019. Dette betyder, at alle kan få adgang til GNSS data fra Klimadatastyrelsens permanente GNSS-data. Adgangen består af fasedata opsamlet som RINEX filer, og realtidsdata. Klimadatastyrelsen arbejder på at gøre adgangen til disse data så nem som muligt. RINEX-filer er tilgængelige på Dataforsyningen. For realitdsdata bedes du indtil videre anmode om adgang ved at skrive til grf@sdfi.dk.

De øvrige nationale referencenet består af stabilt afmærkede punkter med tilknyttede koordinater. Klimadatastyrelsen genopmåler punkterne med jævne mellemrum og bidrager dermed til overvågningen af det danske landskabs bevægelser.

5D-nettet

Det nyeste danske referencenet kaldes 5D-nettet, fordi der for hvert af de 118 punkter i nettet er foretaget 5 geodætiske observationer: Ud over den GNSS-målte 3D-koordinat, der regnes som tre observationer, én for hver dimension, er der udført en kotemåling og en tyngdemåling.

Koter og tyngdekraft hænger nøje sammen og ved at samlokalisere alle disse typer målinger, bidrager 5D-nettet til at mindske behovet for at foretage kostbare og vanskelige målinger med sigteinstrumenter, nivellement.

5D-nettet fortættes i det lidt ældre 10 km-net, som består af 712 punkter, jævnt fordelt over landet. Klimadatastyrelsen genmåler og vedligeholder ikke længere 10 km-nettet, men punktafmærkningerne og deres tilknyttede koordinater er stadig tilgængelige.

Højdenettene

Højdenettene er mere omfattende, da der ofte stilles meget høje krav til nøjagtigheden af højde- og kotemålinger. Det overordnede højdenet, præcisionsnivellementsnettet, består af ca. 3000 punkter med tilknyttede koter. Det er dette net, der definerer højdereferencen DVR90.

Koterne fra præcisionsnivellementsnettet bliver enklere at anvende gennem de langt tættere besatte detailnivellementsnet. Detailnivellementsnettene består af ca. 67.000 punkter og gør DVR90-koter tilgængelige i alle egne af landet. De skaber også forbindelsen fra præcisionsnivellementsnettet til 5D-nettet og 10 km-nettet.

Detailnivellementsnettene vedligeholdes og renoveres løbende.

Grønland

Foruden referencenettene i Danmark etablerer og opmåler SDFI også referencenet i Grønland. For at understøtte den stigende brug af GPS etablerede Klimadatastyrelsen i 1996 det GPS-opmålte grønlandske referencenet, REFGR.

REFGR anvendes både til teknisk opmåling, kortlægning, geodætisk opmåling og geodætisk forskning. REFGR-nettet består af 258 punkter fordelt langs kysten. Det definerer den grønlandske referenceramme GR96.

Klimadatastyrelsen har desuden ansvaret for GNET, et net af 60 kontinuerligt observerende GNSS-stationer i Grønland. GNET gør det muligt at holde øje med de overordnede grønlandske landbevægelser, som bl.a. ændres af forandringer i isdækket.

Færøerne

Det færøske referencenet, REFFO blev nyopmålt i 2008-2009. Nyopmålingen gjorde det muligt at indføre den europæiske reference, ETRS89 for Færøerne.

Ved samme lejlighed opmålte Klimadatastyrelsen højdeforskelle mellem færøske vandstandsmålere. Med brug af disse målinger blev det muligt at indføre et nyt færøsk kotesystem, FVR09

Koordinater for fikspunkter

Find koordinater for alle rigsfællesskabets fikspunkter på Klimadatastyrelsens tjeneste “Danmarks Fikspunktsregister - Valdemar”