Danmark bevæger sig. Altså den landmasse, som Danmark består af, bevæger sig. Det er der ikke noget nyt i. Faktisk hæver Danmark sig stadig efter trykket fra den is, som lå over landet i istiden. Samtidig gør pladetektonikken, at hele Danmark bevæger sig, i det den kontinentalplade, som landet befinder sig på, bevæger sig mod nordøst.
Endelig er der områder af Danmark, som synker. Det gælder fx inddæmmede områder herunder mange byområder langs kyster og fjorde. Der er tale om relativt små bevægelser, men de kan få stor betydning for holdbarheden af fx bygninger og infrastruktur, som er placeret i områder, hvor der er stor variation i bevægelser. Fx har man i Thyborøn haft problemer med kloakrør, som knækkede lang tid før, de burde være slidt op.
Landbevægelser har også stor betydning for planlægningen af fremtidig infrastruktur og ikke mindst klimahåndtering. I og med at havniveauet er stigende, og nogle kystnære områder synker, så er det vigtigt at tage højde for disse landbevægelser, når vi fx bygger diger, som skal kunne holde til fremtidens vejr.
Dertil er det vigtigt med gode data, som kan fortælle om et områdes bevægelse, og med EU-kommissionens nye satellitprogram, Copernicus, kan denne nu endelig måles for hele Danmark på samme tid.
Klimadatastyrelsen har derfor indkøbt nationale kortlægninger af landbevægelser, som blandt andet kan bidrage til et godt beslutningsgrundlag for fremtidige infrastrukturprojekter.