CC BY 4.0 licens gælder for frie geografiske data
Som bruger af Klimadatastyrelsens frie geografiske data er du underlagt CC BY 4.0 licens. Det betyder, at du ved din brug af data skal overholde vilkårene i CC BY 4.0 licensen. Licensen kan findes på forskellige sprog, herunder dansk og engelsk.
Som bruger kan du i henhold til licensen frit hente, dele og tilpasse frie geografiske data. Du skal kreditere Klimadatastyrelsen på et passende sted.
Du finder beskrivelse af licensen her: CC BY 4.0 licens
For dig, der tidligere har hentet data under Klimadatastyrelsens vilkår for frie geografiske data
Data, der er downloadet inden den 16. maj 2024, kan stadig bruges på de vilkår, der var gældende inden dette tidspunkt. Dermed påvirker licensændringerne pr. d. 16. maj ikke allerede downloadede data.
Henter du data fra og med 16. maj 2024, vil din brug af frie geografiske data alene være reguleret af CC BY 4.0. SDFI’s overgang til CC BY 4.0 licens medfører ikke væsentlige ændringer for dig, der tidligere har anvendt Klimadatastyrelsens frie geografiske data. Du vil forsat kunne hente data og frit kopiere, distribuere, offentliggøre, ændre og sammensætte med andet materiale og bruge materialet kommercielt og ikke-kommercielt.
Betaling for anvendelse af Klimadatastyrelsens standardydelser eller produkter, herunder data
Enkelte produkter, herunder data, er betalingsbelagte. For disse produkter vil andre vilkår gælde, og du skal på forhånd have en aftale med Klimadatastyrelsen for anvendelse af disse data.