Mange vil sikkert tro, at et så gammelt netværk som kobbernettet må have udspillet sin rolle for samfundet. Det er dog ikke tilfældet. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs nyligt publicerede ’Telestatistik – andet halvår 2021’ viser således, at der fortsat er ca. 304.000 abonnementer på fastnettelefoni via kobbernettet i Danmark.
Selvom det kan lyde af mange abonnementer, skal man helt tilbage til 1933 for at finde så få abonnenter på kobberbaserede forbindelser. Antallet er samtidig langt fra de 3,8 mio. abonnementer, som der var i 2001, da antallet af telefonabonnementer via kobbernettet toppede. De nye tal viser dog, at det fortsat er ca. hver tiende dansker, som har adgang til en fastnettelefon.
Udviklingen i antallet af telefoniabonnementer via kobbernettet. Antallet af abonnementer toppede i 2001 og er siden faldet markant.
Det hele startede med en genial opfindelse
I 1876 opfandt den skotskfødte amerikaner Alexander Graham Bell telefonen, som skulle vise sig epokegørende for sin tid og etablerede fundamentet for moderne samfund med kommunikation i centrum. Teknologien kom hurtigt til Danmark ved etablering af såkaldte kobbernetværk. Det danske kobbernet har fra begyndelsen haft stor betydning for kommunikationen på kryds og tværs af landet. I 1880’erne oprettedes de første luftbårne telefonledninger i Danmark, og snart var store dele af landet forbundet. Telefonlinjerne opsattes i begyndelsen som luftbårne telefonledninger. Særligt i byerne lignede de mange luftbårne telefonledninger med tiden et kludetæppe mellem byens tage. For at undgå dette gravede man fra 1890’erne i stedet ledningerne ned som kabler i byerne.
Luftbårne telefonledninger kunne med tiden ligne et kludetæppe mellem byens tage. Både i Danmark og i Sverige som her ved Stockholms telefontårn med rimfrost anno 1890’erne. (Kilde: Okänd, Tekniska Museum)
Telefonen var et luksusgode
For godt 100 år siden, i 1924, bestod det danske telefonnet af ca. 420.000 km luftledninger og omtrent 800.000 km nedgravede kabelledninger. Prisen for et telefonabonnement var noget højere end i dag, hvor et almindeligt telefonabonnement i København kostede 136 kroner – svarende til i underkanten af 4.000 nutidskroner. Telefondriften var på dette tidspunkt opdelt mellem Statstelefonen og en række regionale telefonselskaber. En grundlæggende struktur, der varede ved til 1990’erne, hvor telemarkedet blev liberaliseret.
Stor betydning for samfundet
Kobbernettet har i gennem tiden udviklet sig og har de seneste 150 år haft stor betydning for måden, hvorpå danskerne kommunikerer og bundet landet tættere sammen. Kobbernettet har også haft en afgørende betydning for internettets indtog i danskernes dagligdag i 1990’erne. Betydningen bekræftes af Eva Wistoft Andersen, der er museumsinspektør på ENIGMA – museet for post, tele og kommunikation:
”Danskerne har altid holdt meget af deres telefon. Traditionelt har Danmark altid ligget i verdenstoppen, når man har opgjort antallet af indbygger pr. telefonapparat. Kobbernettet har været rygraden i vores moderne kommunikationshistorie - det, der bandt apparaterne og dermed os alle sammen. ”
Bredbånd – andre teknologier tager over
Kobbernettet er ikke kun blevet anvendt til traditionel taletelefoni. Netværket var grundlaget for internettets fødsel i Danmark. Danskerne, som brugte internettet i 90’erne, kan utvivlsomt mindes de bimlende lyde, når kontakten til internettet blev oprettet.
Telestatistikken viser, at bredbåndsabonnementer via kabel-tv-netværket er mere udbredt, og at bredbånd via i 2021 blev danskernes foretrukne valg. Det er dog værd at bemærke, at kobberteknologien stadig spiller en rolle med ca. 513.000 bredbåndsabonnementer via kobbernettet. Statistikken viser dog også, at denne type abonnementer har en nedadgående trend.
Der er fortsat mange bredbåndsabonnementer via kobbernettet. Men andre teknologier bliver til stadighed danskernes foretrukne.
Udviklingen er ikke overraskende i en tid med fuld fart på digitaliseringen, som kræver en velfungerende digital infrastruktur. Men kobbernettet skabte ved sin etablering bedre og nemmere kommunikation på tværs af landet, har vist sig langtidsholdbar og startede en udvikling henimod teknologier, der lever op til moderne samfunds krav og nem kommunikation globalt:
”Kobbernettet har i mange år kunne imødekomme vores evigt stigende krav til mere og hurtigere internet, men nu ser kobberet ud til at være blevet endeligt overhalet af fiberforbindelserne. Historien fortæller os at kommunikationsnetværkenes øgede geografiske udbredelse bidrager til både at udviske forskellene mellem land og by og til at sikre forbindelserne mellem danskerne på tværs af alle skel, ” siger Eva Wistoft Andersen
Hvis du er interesseret i at vide mere om Danmarks kommunikationshistorie, åbner museet ENIGMA sine udstillinger for offentligheden d. 19. november 2022.