Grunddataprisen 2022 bliver uddelt på konferencen Danmarks Data den 26. oktober. Modtageren bliver en eller flere private virksomheder, der har skabt forretningsmæssig værdi med en digital løsning, som benytter grunddata. Der er ikke krav om specifikke tilhørsforhold eller relationer.
For at komme i betragtning til Grunddataprisen 2022 skal virksomheder i relevante projekter læse mere og indstille sig.
En jury vil drøfte og vurdere de nominerede projekter og vælge en prismodtager på baggrund af tre kriterier i prioriteret rækkefølge: 1) Innovation, 2) Potentiale, og 3) Værdi.
Deadline for at indstille virksomheder i projekter er 27. september 2022.
Konference sætter fokus på offentligt-privat-samarbejde
Grunddataprisen bliver uddelt på konferencen Danmarks Data. Konferencen er en fælles indsats mellem IT-branchen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Formålet er at sætte fokus på private virksomheders brug af offentlige data i digitale løsninger, der kan give grobund for vækst, øget eksport og bidrage til at løse store samfundsmæssige udfordringer inden for klima, energi, sundhed med mere.. Læs mere om konferencen Danmarks Data og tilmeld dig
Om Grunddata
Grunddata er tilgængelige via Datafordeleren, der er fællesoffentlig it-infrastruktur og en stor og kompleks distributionsplatform. Datafordeleren giver stabil og sikker adgang til sammenhængende grunddata fra over 500 forskellige tjenester, som offentlige registre udstiller til gavn for myndigheder, virksomheder og borgere. Læs mere på datafordeler.dk.