Friske data over terrænnets bevægelser kan bruges til klimatilpasning

19-03-2021

Den seneste kortlægning af Danmarks bevægelser med satellitdata er nu klar til brug

terrænbevægelser

Den landmasse, som udgør Danmark, er konstant i bevægelse. Der er tale om mindre bevægelser på årlig basis, men med tiden får bevægelserne betydning, ikke mindst når vi samtidig oplever en stigende havvandstand.

Derfor har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) i de seneste tre år kortlagt Danmarks terrænbevægelser ved hjælp af satellitdata (InSAR).  Nu er det foreløbigt sidste datasæt i rækken klar til brug. De beregnede tidsserier er dermed blevet udvidet med et ekstra års data, hvilket forbedrer datakvaliteten.

Når SDFE bruger satellitdata til kortlægning af terrænbevægelser skyldes det, at man kan få en langt bedre dækning af de lokale terrænbevægelser ved at bruge satellitdata, i forhold til hvis man bruger traditionel opmåling (nivellement) på landjorden, hvilket er en meget tidskrævende øvelse.

Terrænbevægelser og klimatilpasning

Terrænbevægelserne kan være op til 0,5-1 cm om året. Det lyder måske ikke af meget, men når der skal anlægges et nyt havdige, som foranstaltning mod den stigende havvandstand, så er det vigtigt at vide, at jordoverfladen om 50 år vil være sunket en halv meter.

Kortlægningen af terrænbevægelserne kan også tjene som et overvågningsredskab, da visse områder, specielt inddæmmede områder, kan opleve forøgelser i sætningerne.

SDFE evaluerer i øjeblikket på projektet med InSAR-data og ser på mulighederne for, om der også fremadrettet skal stilles frie terrænbevægelsesdata til rådighed.

Adgang til data

Det er muligt at opnå adgang til data ved henvendelse til kontoret Geografiske Referencer (grf@sdfe.dk).

Projektet om kortlægning af terrænbevægelser

Data om terrænbevægelser, såkaldte InSAR-data, indsamles vha. satellitter. Satellitterne kan opfange de bevægelser på ganske få millimeter, som hvert år finder sted i landmassen.  De satellitdata SDFE anvender i beregningerne hører under EU-Kommissionens jordobservationsprogram Copernicus og indsamles af Sentinel-1-satelitten.

Kortlægningen af landbevægelser kan bruges til at identificere områder, som på sigt vil blive særlige sårbare over for fx oversvømmelser, fordi terrænet synker, mens havvandstanden omvendt stiger. Landbevægelser kan også have stor betydning for infrastruktur som rørføringer, broer og vejer.

SDFE påbegyndte som projekt en egentlig national kortlægning i 2018 med det formål at udforske potentielle anvendelsesmuligheder. Terrænbevægelsesdataene er udstillet som frie data, der har kunne tilgås ved henvendelse til SDFE.

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om, hvorvidt der skal foretages en årlig kortlægning fremadrettet.