Vores klima er under hastig forandring, og vi ser ind i en fremtid, hvor vi bl.a. kan forvente meget mere nedbør. Derfor bliver det mere og mere vigtigt at have styr på ,hvor vand løber hen og samler sig. Det er vigtig viden for at lave den rigtige klimatilpasning – hvad enten vi taler regnvandsafledning, kloakering eller projektering af bygninger og anden infrastruktur. Her er Danmarks hydrologiske højdemodeller et vigtigt datafundament.
Miljøstyrelsen er en af de myndigheder, som beskæftiger sig med klimatilpasning, og derfor bruger de hydrologiske højdemodeller som et input til egne digitale løsninger. På styrelsens nye værktøj KAMP, som tilgås via klimatilpasning.dk, bruges Danmarks hydrologiske højdemodeller som en del af datafundamentet:
”Landet ændrer sig i takt med, at arealanvendelser skifter, og Danmark klimatilpasses. Det er derfor vigtigt, at de terrænafledte hydrologiske datasæt som BlueSpot og Havvand på land opdateres i takt med ændringer i højdemodellen,” siger kontorchef i Miljøstyrelsen Henrik Hagen Olesen.
Netop ’Bluespot’, der viser, hvor meget regn der skal falde for, at en lavning bliver fyldt med vand, og ’Havvand på land’ er tilgængelige på klimatilpasning.dk, hvor de blandt andet bruges til at screene for, om bygningsmassen og vejnettet, potentielt kan påvirkes af vand, i dag og i fremtiden.
Nye data hvert år
Højdemodellen opdateres hvert år, hvor en femtedel af Danmark bliver scannet fra luften. I 2020 var det Sønderjylland, der blev scannet. Derudover indrapporterer kommunerne i hele landet løbende hydrologiske korrektioner til den fællesoffentlige geografiske database, GeoDanmark.
For eksempel kan kommunerne med deres solide lokalkendskab udpege broer, hvor der er tunneller, rørunderføringer mv. som ikke registreres fra luften. Det kan betyde store ændringer, og de er naturligvis medtaget i den nye landsdækkende hydrologiske beregning.