Den 26. oktober åbnes forsknings- og innovationsplatformen TAPAS officielt af Ministeren for Energi, Forsyning og Klima og Aarhus’ borgmester, men allerede d. 23. oktober har du mulighed for at få en detaljeret indsigt i anvendelserne af platformen.
TAPAS-platformen giver mulighed for at forskellige forretningsområder kan teste, udvikle og finde nye anvendelser til præcis positionering i en storby. Platformen er opbygget i et samarbejde mellem SDFE, DTU Space samt Aarhus Kommune og vil bidrage med en højteknologisk referenceinfrastruktur i Aarhus, som forbedrer kvaliteten af satellitsignaler i byområder. Forsknings og innovationsplatformen vil være velegnet til at afprøve løsninger for blandt andet smart city, IoT og selvkørende kørertøjer.
Derfor skal du komme til informationsdagen
Informationsdagen om TAPAS sigter mod at samle interesserede parter fra ind- og udland, som har interesse i at bruge TAPAS til at teste de teknologiske muligheder for præcis positionering i realtid. Programmet sætter fokus på, hvordan TAPAS tilbyder muligheder for innovation af forretnings- og forskningsmæssige udviklingspotentialer.
TAPAS vil tilbyde markedet en frit tilgængelig platform, som udvikler sig brugerorienteret, og hvor produkter testes gennem virkelighedsscenarier, der kan garantere brugbarheden af produkter uden for laboratoriet.