Nye satellitdata kan fortælle, hvor Danmark synker

Figur 1: Foreløbig beregning af vertikale landbevægelser fra Sentinel-1-satellitdata. Med denne teknik ses landbevægelser for de overflader, der reflekterer radarstråling, for eksempel bygninger eller infrastruktur såsom banelegemer og høfter. Det er første gang, det er muligt at lave beregninger over så stor en del af Danmark. Indeholder modificerede Copernicus Sentinel-data 2014 – 2017.

At Danmark hæver og sænker sig alt efter, hvor i landet man befinder sig, er ikke overraskende, men nye data viser, at der kan være store, lokale forskelle. Hidtil har det været omstændigt at bestemme præcise, lokale bevægelser, men nye radar-satellitdata gør det nu muligt.

Det kan have stor betydning for større infrastrukturprojekter eller underjordiske rørførings­opgaver, om landskabet hæver eller sætter sig. De såkaldte vertikale landbevægelser kan for eksempel medføre brud på forsyningsledninger. Hvis vi derimod ved, hvor og hvor hurtigt landet bevæger sig, kan vi lettere forudsige og forebygge potentielle brudskader i etableringsfasen og fokusere vedligeholdelsesarbejdet i områder med store bevægelser. Det kan give væsentlige økonomiske besparelser.  

Data kan bruges til klimasikring

I forvejen har SDFE skabt et godt billede af, hvordan Danmark overordnet bevæger sig. Det billede bygger på et referencenet, der består af en masse fikspunkter. Fikspunkterne er faste punkter i landskabet, som måles op manuelt med meget høj nøjagtighed.

Med den nuværende metode får vi viden om bevægelser ved fikspunkterne, men eventuelle lokale udsving imellem fikspunkterne fanges ikke i målingerne. Den viden kan vi nu få fra satellitdata, som kan supplere de manuelle punktmålinger, og det kan give os et mere fuldstændigt billede af de vertikale bevægelser i Danmark.

Udover at kunne gøre planlægningen af fremtidens infrastruktur og forsyningsnet mere effektiv, så forventer vi, at en kort­lægning af vertikale landbevægelser på lokal skala også kan bruges i forbindelse med klimasikring.  For eksempel vil vi mere præcist kunne forudsige, hvor der er behov for kystsikring. Desuden vil denne viden være interessant i bredere sammenhænge inden for eksempelvis byplanlægning, infrastruktur, byggeri mv.

Figur 2: Zoom-in over Thyborøn. Hele byen synker, men bemærk der er stor forskel i landbevægelsen imellem den vestlige del af byen og det nye havneområde mod øst, som sætter sig hurtigst. Kombineret med en havniveaustigning på ca. 4 mm/år samt øgede nedbørsmængder, sætter det værdien af en satellitbaseret kortlægningen i relief, bl.a. i forhold til arbejdet med klimatilpasning.Indeholder modificerede Copernicus Sentinel-data 2014 – 2017. 

Potentialet skal afdækkes

SDFE er i gang med en indledende kortlægning, der skal afdække potentialet og de tekniske forudsæt­ninger for at etablere en permanent service til løbende at monitorere og udstille vertikale land­bevæ­gelser i Danmark.

Samtidig laver vi en brugerbehovsundersøgelse for at afdække potentialet i en national løsning på tværs af brancher. Vi forventer, at resultatet af undersøgelsen er klar senere i 2017.