I Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering arbejder vi for at gøre det nemt for den offentlige sektor, virksomheder og private at hente og kombinere data. Data giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Og ved at stille data til rådighed på en enkel måde, sparer vi tid og penge, der kan bruges til andet, som skaber værdi i samfundet.
Sdfe.dk er indgangen til data
På sdfe.dk. har vi samlet alle SDFE’s indgange til data på ét sted. Vi stiller data om alt fra adresser til landets geografi og infrastruktur til rådighed for den offentlige sektor, borgere og private virksomheder. Data, som kan kombineres og bruges på tværs af systemer, bidrager til en mere moderne og effektiv offentlig forvaltning og gør det muligt for den private sektor at bruge data til nye løsninger. Vi stiller data til rådighed på en række digitale kanaler, bl.a. Datafordeleren, Kortforsyningen, AWS-suiten og webapplikationen Valdemar. Find dem under Hent data på sdfe.dk.
Data skaber værdi, når de bliver brugt – og efterspørgslen er stor. For eksempel viser nye tal, at over 60.000 personer og virksomheder bruger data på Kortforsyningen til at skabe værdi og vækst i hele samfundet. På sdfe.dk formidler vi den værdi, som data skaber, gennem konkrete temaer. Se mere på Data skaber værdi på sdfe.dk.
De geografiske informationer og data, som SDFE stiller til rådighed, indsamles på mange forskellige måder og bearbejdes, så de kan anvendes i forskellige sammenhænge. Vi producerer og behandler data om vores land langt mere effektivt end tidligere, og vi kan bruge informationerne til mere. Både teknologien og de mange danske og internationale samarbejdsfora, SDFE indgår i, generer data. Læs mere på sdfe.dk under Sådan arbejder vi med data.
SDFE gør offentlige data til viden. Det er vores ambition, at data nu og i fremtiden skal være en væsentlig driver i innovationen af det danske samfund. Læs mere Om os på sdfe.dk.
Velkommen på det nye sdfe.dk!