Nye hydrologiske højdemodeller til sikring mod ekstremregn og havvandsstigninger

26-04-2016

Kommunernes Landsforening, Gladsaxe Kommune og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har talt med fagbladet Landinspektøren om de kommende nye hydrologiske højdemodeller.

Den nyopmålte Danmarks Højdemodel skaber grundlaget for produktion af opdaterede hydrologiske højdemodeller, som er målrettet sikring mod ekstremregn og havvandsstigninger. Med det forbedrede datagrundlag på plads vil de nye modeller kunne vise vandets strømningsveje med større præcision, hvilket giver kommunerne et bedre redskab til klimatilpasning.

undefined
Buddinge Station ligger i et lavpunkt, og der er derfor risiko for oversvømmelser ved store nedbørsmængder. De nye hydrologiske højdemodeller kan med deres større præcision være med til at pege på, hvor vandet kommer fra og hvor det kan løbe hen, når der er overskud af vand. Foto: Daniel Grube Pedersen, Gladsaxe Kommune.


Det forbedrede datagrundlag produceres i løbet af 2016, hvor kommunerne, som kender data bedst, får mulighed for at kvalitetssikre det hydrologiske tilpasningslag. De nye hydrologiske højdemodeller forventes at blive tilgængelige i begyndelsen af 2017. 


Læs hele artiklen i fagbladet Landinspektøren.