Januar 2024
Da seniorforsker Kristian Svennevig og specialkonsulent Marie Keiding mødte ind på arbejde efter nytår lå der en stor opgave og ventede på dem.
Miljøstyrelsen havde bedt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) om at lave en kortlægning af det store jordskred på virksomheden Nordic Waste’s ejendom ved landsbyen Ølst syd for Randers.
Heldigvis har både Kristian Svennevig og Marie Keiding erfaring fra store projekter, hvor de har kortlagt fjeldskred i Grønland og jordskred i Danmark, så det var ikke en uvant opgave at møde ind til:
”Det første jeg går i gang med, når jeg skal lave en kortlægning af et skred, er at se på flyfotos og højdemodeller. Det er simpelthen den nemmeste måde at få information om skredet,” siger Kristian Svennevig.
Naturligt skred eller ej
Formålet med GEUS’ undersøgelse af jordskredet ved Randers har været at vurdere den sandsynlige årsagssammenhæng mellem jordskredsaktiviteten i området ved Nordic Waste og deponi af jord. Miljøstyrelsen bad desuden GEUS vurdere om, jordskredet kan tilskrives en ”naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter”.
Til kortlægningen af jordskredet ved Randers har GEUS brugt både Ortofotos, Skråfotos og Danmarks Højdemodel fra SDFI samt InSAR-målinger fra EGMS, der kan måle meget små bevægelser på f.eks. bygninger.
”Alle data er vigtige i processen. Ortofotos giver os et fast tidsinterval, så vi kan se udviklingen. Med skråfotos får vi både fotos med en rigtig god opløsning, og så kan vi måle højder i landskabet, mens Danmarks Højdemodel med hill shade er godt til at se selve skredet,” siger Kristian Svennevig, og fortsætter:
”Det er nogle ret stærke værktøjer, og så skal vi egentlige bare lægge vores viden om skredprocesser oven på data”.
Arbejder videre med jordskredet
Konklusionen på rapporten fra GEUS er, at det er deponeringen af jord, som er den primære årsag til jordskreddet, og at jordskreddet ikke kan betegnes som en ”naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter”:
”Jeg mener, at vores rapport viser nogle meget robuste resultater, som man kan stole på. Særligt fordi at vi har brugt nogle helt uafhængige data, som er frit tilgængelige,” siger Kristian Svennevig.
Kortlægningen ved brug af de frit tilgængelige datasæt har givet afgørende viden om skredudviklingen indtil foråret 2023, men i den kommende tid håber Kristian Svennevig og Marie Keiding at kunne arbejde videre med kortlægningen af jordskredet op til i dag, samt at udvikle et værktøj til at forudsige det fremtidige forløb af jordskreddet, så myndighederne hele tiden har styr på udviklingen.
SDFI indsamler data over tid
De tre datasæt, som er blevet brugt i forbindelse med kortlægningen af jordskredet ved Randers, bliver løbende opdateret. Det betyder både, at der altid er relevante ajourførte data til rådighed, men også at man kan følge udviklingen af et givent geografiske område over tid.
Ortofotos bliver indsamlet over hele Danmark hvert år. Skråfotos bliver indsamlet af hele landet hvert andet år, mens Danmarks Højdemodel bliver ajourført i en cyklus, hvor en femtedel af landet kortlægges hvert år, således at hele landet er blevet opdateret over en periode på fem år.