September 2021
Landbrugsstyrelsen arbejder for at skabe de bedste rammer for dansk landbrug. Det arbejde indebærer at sikre en omfordeling af jordstykker, så den enkelte landmand kan optimere sin drift, og udbetale støttekroner til de landmænd, som lever op til kravene. Det er opgaver, som kræver mange oplysninger om landmændenes jordstykker, og der spiller geodata en central rolle i styrelsens arbejde:
”Vi har faktisk brug for en lang række geodata, som vi henter fra Datafordeleren. Det drejer sig om matrikel- og ejeroplysninger, men også data om bygninger, kommuner, sogne og vejmidter bruger vi,” siger Lars West Andersen, der er fuldmægtig i enheden Landbrugsstøtte og Geodata, som har ansvaret for at skaffe de geodata, som de øvrige medarbejdere i Landbrugsstyrelsen har brug for.
Jordfordeling kræver overblik
For landmanden kan det have stor betydning, hvor stort et område markerne strækker sig ud over. Et afsides liggende stykke jord er ikke nødvendigvis fordrende for et effektivt landbrug. Derfor hjælper Landbrugsstyrelsen landmændene ved at købe og sælge jordstykker, så de fordeles på en hensigtsmæssig måde:
”Når vi skal købe og sælge jordstykker, så skal de selvfølgelig købes til den rigtige pris, og derfor har vi brug for mange data. Grundstenen i vores arbejde er matrikeldata, men vi har også brug for at kende diverse arealbindinger, der ligger på jordstykket, som kan påvirke prisen,” siger Trine Sofie Nielsen, der er jordfordelingsplanlægger i Landbrugsstyrelsen.
”Landbrugsstyrelsen ejer kun jordstykkerne i en periode, så vi arbejder meget dynamisk og har brug for, at data med gældende skel, ejendomme og ejeroplysninger altid er opdaterede og tilgængelige.”
Geodata sikrer korrekt grundlag for støtte
En anden af Landbrugsstyrelsens opgaver er at udbetale støttekroner til landmændene efter forskellige ordninger. Også her er det vigtigt at have styr på den lokale geografi:
”Det er klart, at hvis størrelsen af støttebeløbet afhænger af arealet af opdyrket jord, så er det vigtigt, at vi kan fastslå det præcise areal. I den forbindelse bruger vi fx data om veje og bygninger for at afgøre, hvor der i hvert fald ikke kan dyrkes,” siger Lars West Andersen.
Landbrugsstyrelsen har sine egne data, som udstilles i egne sagsbehandlingssystemer, men styrelsen henter en lang række geodata ind løbende, som hentes fra Datafordeleren.