Din udvikling
Vi kan garantere, at du får udfordrende opgaver og kommer til at arbejde sammen med engagerede, kompetente og højt specialiserede kolleger. Vi giver dig gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt, først og fremmest gennem spændende og krævende opgaver og projekter, samarbejde med meget kompetente kolleger - og naturligvis også gennem kurser, konferencer og mulighed for at rokere til nye projekter eller opgaver inden for styrelsen.
Du kan få indfriet dine ambitioner, hvad enten du er til dyb faglighed, ledelse af store komplekse IT-projekter eller udvikling af kreative IT-løsninger.
Dine ønsker til udvikling og karriere indgår i den årlige udviklingssamtale mellem dig og din kontorchef. Sammen aftaler I din udvikling for det kommende år, og det kan dreje sig om alt fra ønsker om at komme med på et nyt projekt, rokering til et andet kontor eller til ambitioner om at prøve kræfter med ledelse.
Det arbejder vi med
Hvis du vil vide mere om, hvilke projekter og opgaver vores 16 kontorer arbejder med, og hvem der er kontorchef, kan du se det her.
Intern rokering
Vi giver dig også mulighed for udvikling ved at rokere til nye opgaver i styrelsen. Det er en naturlig del af den årlige udviklingssamtale. Intern rokering sikrer, at vores medarbejdere kan udvikle sig gennem nye opgaver og udfordringer og få ny viden. Samtidig er rokeringer med til at sikre sammenhængskraft på tværs af styrelsen.
Faglig og social sammenhæng
Vi holder jævnligt faglige ’gå-hjem-møder’, hvor du bliver klogere på, hvad kollegerne arbejder med. Du kan også gå til fredagsbar eller deltage i kulturelle arrangementer, som Personaleforeningen og vores ’Ungdomsklub’ står for.
Det praktiske
Klimadatastyrelsen har til huse i København Ø tæt på Lyngbyvejen og metroen ved Vibenhus Runddel. Chefer og medarbejdere sidder sammen i åbne, lyse kontorer, ligesom også direktionen sidder i fællesrum. Kantinen serverer sund og varieret økologisk mad, der er frisk frugt og gode kaffemaskiner til fri benyttelse. Vi deler en stor parkeringskælder med de andre lejere i bygningen.