Fra den 16. december 2023 (tidligere varslet 1. januar 2024) kan DAWA ikke længere ajourførte BBR-data fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Det skyldes nedlukningen af ESR-registret, og Skatteforvaltningens overgang til en ny nøgle til ejendomsidentifikation.
I en periode, som løber frem til 1. april 2024 vil DAWA fortsat udstille BBR-data, som senest er opdateret 16. december 2023. (Opdateret: Udstilling af BBR-data på DAWA er lukket pr. 3. april 2024)
BBR-data opdateret efter denne dato vil ikke blive udstillet.
Herefter vil distributionen af BBR-data via DAWA helt stoppe.
Anvendere af BBR-data, som fortsat har behov for data, skal i stedet hente BBR-data fra Datafordeleren eller fra en af de løsninger, som Udviklings- og Forenklingsstyrelsen tilbyder via OIS.dk.
Vi henviser udviklere og systemejere til Dataforsyningen for dokumentation og vejledning.
DAWA lukkes på sigt
Distributionsplatformen DAWA blev i sin tid etableret som en midlertidig løsning til at distribuere data fra grunddataprogrammet, før Datafordeleren var i drift.
Det har derfor hele tiden været hensigten, at DAWA skulle udfases. SDFI er i gang med at afklare, hvordan DAWA skal lukkes ned med hensyntagen til anvenderne. SDFI vil løbende melde ud, når der ligger en plan for dette.